Gå til hovedindhold

Vuggestuen Lillefod

Velkommen til Vuggestuen Lillefod - her er sansemotorik og selvhjulpenhed i højsædet

børn kravler
  • Læs op

Indhold

    I Lillefod vægter vi legen og fællesskabet højt, bl.a. fordi det giver de bedste muligheder for at skabe venskaber. Vi er drevet af at skabe gode læringsmiljøer som giver glæde og lyst til læring og udvikling hos alle børn. Vi arbejder med sansemotorik og selvhjulpenhed, og det er vigtigt for os at alle børn lykkes.

    Hos os vil I møde engagerede og nærværende medarbejdere, der arbejder for at trivsel både hos det enkelte barn såvel som hele børnegruppen. I Lillefod vil vi have alle børn med og det er vigtigt at alle børn møder voksne, der tror på dem.

    Sådan ser her ud

    Forrige Næste

    Vuggestuen Lillefod ligger på Christiansbjerg tæt på skov og strand. Vi benytter lokalområdet til ture både på gåben, på ladcykel eller i klapvogn.

    Vores huset har fem stuer fordelt på to etager - tre i stueetagen og to på førstesal. Vi har indrettet os således, at der på alle stuer og på fællesarealerne er plads til bevægelse og inspiration til leg og sanseindtryk. Eksempelvis har vi en børnerutsjebane fra førstesal og ned i garderoben, så man ikke altid behøver at bruge trapperne.

    Udearealerne er opdelt i større og mindre områder, således at der er forskellige legemiljøer både til små og store børn eller små eller større børnegrupper.

    Læs mere om Vuggestuen Lillefod

    Lillefod har 5 stuer med 12 børn i alderen 0-3 år på hver stue. I huset er der 17 pædagogiske medarbejdere samt en køkkendame.

    Vi vægter tryghed og overskuelighed. Derfor arbejder vi med struktur og rutiner, der skaber genkendelighed og overblik for børnene. Hos os er det vigtigt, at der er tid til at tage godt imod alle børn når de møder ind i vuggestuen, og at der altid er tid og plads til trøst og omsorg.

    Fra kl. 6.30 tager vi imod børn på én stue, hvor der serveres morgenmad frem til kl. 7.30. Derefter leges der på stuen eller vi går på legepladsen. Ca. kl. 8.00 bevæger vi os ud på egne stuer med faste voksne. Kl. 9.00 er der samling på egen stue - med frugt og sang - hvor efter de forskellige planlagte aktiviteter går i gang, enten på egen stue eller på tværs af stuerne. 

    Kl. 10.30 serveres der frokost fra køkkenet og børnene spiser på egen stue med faste voksne. Herefter puttes der børn - nogle sover i krybber/barnevogne og de store børn sover på madrasser på stuerne.

    Fra kl. 14.00 serveres der brød og frugt eller medbragte eftermiddagsmad på egne stuer. Børnene kommer løbende på legepladsen, enten i egen gruppe eller på tværs af stuerne. Fra kl. 16.00 samles alle børn enten på en stue eller legpladsen.

    Vi arbejder målrettet med sansemotorik og har dette med i vores overvejelser når vi planlægger de pædagogiske aktiviteter og i de daglige rutiner. Alle stuer er indrettet så det understøtter børnenes naturlige lyst til bevægelse. Vi har blandt andet fodbad, klatrevæg og indendørs gynger på pogrammet, nogle aktiviteter foregår på stuerne andre i vores store motorikrum i kælderen.

    I vores dagligdag er det også vigtigt, at alle stuer kommer på tur ud af huset. Vi bruger på skift vores ladcykler til at komme rundt i området og give børnene nogle andre oplevelser.

    Vi har kostordning som består af frokost tilberedt af vores køkkendame. Vi lægger vægt på sund og varieret kost, hvor der også er plads til at børnene oplever helt nye smagsoplevelser. Vi serverer både varme og kolde retter og bruger årstidens frugt og grønt - det er vigtigt for at maden bliver en sanseoplevelse, både med smage, dufte og farver.

    Vi lægger vægt på at der er tid til måltidet, at der både tages højde for de små samtaler rundt om bordet, men at vi også skaber en rolig stemning således at alle børn får spist mad. Vi tager højde for at selv de helt små børn skal have tid til at øve sig I at spise selv.

    Herunder kan I se vores kontrolrapport:  

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    Det er vigtigt for os, at vores kommunikation med jer forældre er baseret på en åben og tillidsfuld dialog, så vi i fællesskab kan sikre, at jeres børn trives og udvikles optimalt.

    Vi vil altid gerne holde jer bedst muligt orienteret om jeres barns dagligdag her i Lillefod. Derfor gør vi os umage for at få vigtige beskeder overdraget til jer, ligesom vi vægter den daglige information om jeres barns dag højt. Vi mener, at den gode daglige kontakt mellem forældre og personalet er afgørende for at sikre en løbende orientering om barnets trivsel.

    Vi ved at en god og tryg opstart for jeres barn er baseret på at I forældre oplever tillid og tryghed ved at komme i institutionen. Vi tager os god tid til opstart og til at lærer jeres barn godt og kende.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag hos os - men også i dagtilbuddet som helhed, da forældrerådet er repræsenteret i dagtilbuddets bestyrelse.

    Du kan læse mere om arbejdet med forældreråd og bestyrelse i dagtilbuddet i linket herunder:

    Samarbejde med forældre

    Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Dit barns udvikling og trivsel    

    Du kan se vores pædagogiske læreplan samt evalueringen af denne herunder.

    I Lillefod er vi glade for at have pædagogstuderende, da det er givende for både børn og voksne.

    Hvis du overvejer at søge praktik hos os,  kan du læse vores praktikstedsbeskrivelse her

    Sidst opdateret: 13. maj 2024