Gå til hovedindhold

Den Integrerede Institution Haven

Velkommen til Den Integrerede Institution Haven. I vores hus skal alle føle sig hjemme og meget velkomne.

  • Læs op

Indhold

    Sådan ser her ud

    Haven huser to vuggestuegrupper (Æble- og Pærestuen) og en børnehavegruppe (Blommestuen). Vi arbejder som et samlet hus, hvor vi har aktiviteter på tværs af grupperne og derfor kender alle voksne alle børn og omvendt. Det synes vi skaber den største tryghed. Vores udgangspunkt er, at alle børn gør det bedste de kan for at trives og udvikle sig. Hvis de ikke lykkes, er det de voksnes ansvar at rette op på det.

    Vi har en stor gymnastiksal, som vi ofte bruger til bl.a. motorikforløb, dans og fri leg. Vi er også glade for naturen, og vores "nabo" er Vestereng, hvor vi tit er på tur. Desuden har vi én af byens største legepladser, som vi nyder at lege på.

    Vores forældre er aktive i huset - i hverdagen, i vores forældreråd og i forbindelse med de arrangementer vi har i løbet af året. Vi hører ofte, at "vores" forældre har anbefalet andre forældre at søge plads hos, hvilket vi er enormt glade for.

    Forrige Næste

    Haven har en masse forskellige og hyggelige grupperum, bl.a. et fællesrum, et rum til kreative udfoldelser og en stor gymnastiksal, som vi ofte benytter til forskellige aktiviteter som musik/bevægelse, gymnastikforløb, hyggestunder, boldspil og meget andet.   

    Vi har en kæmpe legeplads, som vi udnytter til fulde med forskellige aktiviteter som fx bål, træklatring, rappelling og fri leg. Her får børnene muligheder for at udfolde deres potentialer, så de klarer sig bedst muligt ud fra deres forudsætninger.

    Vores hus er nærmeste nabo til Vestereng med skov, sø, marker og eng, så vi bruger også meget tid dér. Vi lader børnene få mulighed for at være aktive og for at kunne fordybe sig i naturen.

    Læs mere om Den Integrerede Institution Haven

    I Haven slår 24 vuggestuebørn, 20 børnehavebørn og ca. 10 medarbejdere deres folder hver dag.
    Vi er en bredt sammensat personalegruppe af mænd og kvinder, erfarne og mindre erfarne medarbejdere med forskellige typer af efteruddannelse. Vi har bl.a. en motorikvejleder i dagtilbuddet.

    Vi har alle et særligt ansvar for nogle bestemte børn, men alle medarbejdere har en god relation til alle børn. Vi prioriterer et respektfuldt, anerkendende, og gensidigt samarbejde med alle forældre. I Haven skal alle børn og forældre føle sig trygge og have tillid til os.

    Vores dag består af modtagelse af børn om morgenen, samlinger på alle stuer, forskellige aktiviteter i løbet af dagen, børnenes egne aktiviteter, udeliv og afhentning. Vi har f.eks. fællestur i skoven/Vestereng for de ældste vuggestuebørn og børnehavebørnene om mandagen, en ugentlig gymnastikdag, kreative forløb, skovuger, terrængruppe for de små osv. 

    Vores aktiviteter tager altid udgangspunkt i de børn, vi skal skabe gode lærings- og udviklingsmuligheder for.

    Vi har en madmor som laver frokost til børnene. Barnet skal dog medbringe en madpakke + en lille frugtmadpakke (til samling) til deres barn. Børnene hjælper med at dække bord, dele madpakker ud og øver sig i at rydde op efter sig selv. I børnehaven skaber vi en god stemning omkring måltidet bl.a. ved at starte med 5 minutters stilletid. Vi giver gerne anbefalinger til indholdet af madpakker, hvis det er en udfordring at finde på. Vores forældre skal stemme om en frokostordning igen i 2022 (læs mere herunder).

    Vi tilbyder morgenmad til de børn, som møder tidligt - de får havregryn/grød og havrefras, og ofte hjemmelavet æblegrød af æbler fra Vestereng. 

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    En god dialog ved barnets start er vigtig for at barnet falder godt til og trives. Derudover er den daglige dialog med forældrene meget værdifuld og prioriteres derfor højt.

    Vi inviterer til nogle fastlagte forældresamtaler i løbet af barnets tid i Haven, men vi vil altid gerne snakke med jer, hvis I har behovet.

    Vi har et aktivt forældreråd, som er et godt og vigtigt bindeled mellem vores hus og jer som forældre. Det gode samarbejde er med til at sikre, at forældrene føler sig hjemme i Haven og legepladsen bliver ofte brugt af Havens børn i weekenden.

    Der er desuden mange private legeaftaler mellem børnene, hvilket styrker børnenes fællesskab og relationer mellem både børn og forældre.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag hos os - men også i dagtilbuddet som helhed, da forældrerådet er repræsenteret i dagtilbuddets bestyrelse.

    Du kan læse mere om arbejdet med forældreråd og bestyrelse i dagtilbuddet i linket herunder.

    Samarbejde med forældre

    Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Dit barns udvikling og trivsel    

    Du kan se vores pædagogiske læreplan samt evalueringen af denne herunder.

    Sidst opdateret: 2. maj 2024